Om os

Et hjem for visuelle dokumentarer

Duckling er et sted for dokumentariske historier, og et fællesskab for de mennesker, der laver dem. Vi arbejder med historiefortællerne, og skolerne de går på.

De historier, vi fortæller er med til at forme vores syn på hinanden og forståelse af verden. Mediebilledet i dag belønner hastighed og vrede, og det bliver på bekostning af dokumentarer, der er ofte er langsomme, nuancerede og kræver tålmodighed.

Drenge fra Kalash-regionen i det nordlige Pakistan. Det oprindelige Kalash-folk har gennem lang tid opretholdt en særegen spirituel og kulturel identitet (Foto: Laura Riis)

En ny slags medieorganisation

Duckling er et globalt netværk af spirende dokumentarfortællere, der lærer, skaber og vokser sammen. Vi bygger tværfaglige, selvkørende grupper, hvor nysgerrighed, medfølelse og fælles formål styrer arbejdet. Vi har i stedet for chefer eller mellemledere facilitatorer, der udpeger retningen. Duckling er registreret som socialøkonomisk virksomhed, og al omsætning går til formålet.

Vi skaber samtaler

En Duckling-fortæller er ikke en fjern ekspert, der leverer et færdigt produkt. De sætter noget i gang: de inviterer mennesker ind og skaber sammen med dem, det handler om. Vi kalder det social dokumentar. Historier skabt mellem mennesker, ikke bare om dem.

Vi starter med det visuelle

Et fotografi taler til din umiddelbare følelse. Ordene kommer bagefter og giver det kontekst og vægt.

Vi er rodfæstet i journalistik

Vi er konstruktive, evidensbaserede og fair. Vi bringer nye stemmer ind i debatten, og vi viser det virkelige liv: tvivlen, drømmene, de øjeblikke hvor noget ændrer sig.

Vi bygger menneskelig teknologi

Vores teknologi findes for at løfte mennesker, ikke for at holde på dem. Hos os er der ingen algoritmer, der bestemmer, hvad du ser. Ingen handel med dine data.

Vores principper

Medfølelse

Vi lytter med empati, respekt og venlighed. Det er sådan, vi løfter mennesker.

Nysgerrighed

Vi stiller spørgsmål og udfordrer vores egne synspunkter. Det er sådan, vi former fremtiden.

Kritisk tænkning

Vi er fair, balancerede og faktuelle. Det er sådan, vi bygger tillid.

Vores rejse

2012–2022

Før Duckling

I mere end ti år udforskede vi nye former for fortælling, medier og teknologi. Storyplanet, Blindspot og StoryFriend eksperimenterede hver især med, hvordan historier, fællesskab og digitale værktøjer kan hjælpe mennesker med at forstå verden og hinanden. Undervejs var vi med til at udvikle idéer som hashtags, swipebare fortællekort og remixing. Bjarke Calvin Winding har været omdrejningspunktet med støtte fra blandt andre Izack Stjernberg, Joi Ito, Mohamed Nanabhay og familien Hatvany.

Blindspot, en forløber for Duckling, blev lanceret på MIT i 2016.

2022

Spørgsmålet

En voksende bekymring for sociale medier og journalistikkens fremtid sår frøet til den første idé.

  • En rapport fra Reuters Institute viser, at unge forlader de traditionelle nyheder.
  • Forskere advarer om konsekvenserne af sociale medier.
  • Den første eksperimentelle prototype bliver bygget.
  • Støtte fra Next Media Hamburg.
Bjarke og Kamilla skitserer den tidlige idé.

2023–2024

Eksperimentet

Idéen biver et projekt, og de første historiefortællere kommer til.

  • Duckling registreres som socialøkonomisk virksomhed.
  • Støtte fra Innovationsfonden og Kulturministeriet.
  • En business angel investerer, så vi kan bygge første version af appen.
  • Den første app bliver skab sammen med udvalgte efterskole- højskole- og gymnasieelever.
  • Det første digitale skoleblad på et dansk gymnasium.
En tidlig workshop med gymnasieelever i Danmark.

2025–2026

Økosystemet

Duckling bliver en platform, et fællesskab og et skoleprogram.

  • 'Journalist for en dag' workshops på +50 gymnasier sammen med Constructive Institute.
  • Støtte fra Tuborgfondet og Kulturministeriet.
  • Et fast redaktionelt team og redaktionelt indhold hver uge.
  • Community Sessions, Mentor Sessions og Duckling Seed Grant.
  • En ny app, skabt til flere og en endnu bedre brugeroplevelse.
En workshop på Grundtvigs Højskole.

Duckling begyndte med et spørgsmål. Historien er stadig i gang.

Holdet bag Duckling

Duckling er bygget af journalister, iværksættere, designere, teknologer og undervisere, der alle deler en tro på fortællingens kraft. Det begyndte med en idé og er vokset gennem bidrag fra mange samarbejdspartnere, rådgivere og fortællere.

Bjarke Calvin Winding

Direktør og medstifter

Får Ducklings hjerte til at slå. Produkt. Partnerskaber. Finansiering.

b@duckling.co

Kamilla Gamborg Isaksen

Chefredaktør og medstifter

Sætter den redaktionelle vision og leder redaktionen i arbejdet med at nytænke journalistikken.

k@duckling.co

Marie Pastré

Journalist & ansvarlig for vores Community

Producerer og redigerer ugentlige redaktionelle historier og ansvarlig for Duckling Community.

marie@duckling.co

Laura Riis

Fotojournalist & ansvarlig for Seed Grant

Producerer og redigerer det visuelle i de ugentlige historier og står for Duckling Seed Grant.

laura@duckling.co

Det formes også af fortællerne selv. Vores Seed grant er der, hvor det er lettest at få øje på. Se de støttede projekter

De har støttet

Duckling er vokset gennem støtte, råd og opmuntring fra mennesker, der tror på fortælling og journalistik. I tilfældig rækkefølge.

  • Uffe Elbæk
  • Le Gammeltoft
  • Stine Liv Johansen
  • Rasmus Kolbe
  • Izack Stjernberg
  • John Huysmans
  • Hatvany & Family
  • Sameer Padania
  • Mohamed Nanabhay
  • Joi Ito
  • Niels Herman Kristiansen
  • Theis Søndergaard
  • Ulrik Haagerup
  • Frode Haffner

Fonde og partnere

  • Innovationsfonden
  • Slots- og Kulturstyrelsen
  • Tuborgfondet
  • Constructive Institute

En invitation

Duckling er stadig under opbygning. Vi inviterer fortællere, studerende, skoler og alle nysgerrige til at være med til at forme Duckling.

Se historierneBliv medlemDuckling til skoler